Bogen kan lånes som e-bog på bibliotekernes eReol og findes også som e-bog på saxo.com
Bogen er en faktuel bog, hvor jeg beskriver samfundsudviklingen i Danmark i perioden i 100 år fra 1120’erne frem til 1121.
Det var naturligt for mig at skrive denne bog efter at have skrevet bøgerne om tre af dronningerne som historiske romaner. Masser af research omkring perioden lå allerede klar, og de var et spørgsmål om at få det struktureret.
Processen var spændende. Nu drejede det sig ikke længere om fiktion – nu var det fakta. Jeg fik undervejs hjælp af historiker Sven Skovmand.
Indholdet:
I 1100 – og begyndelsen af 1200 tallet udviklede Danmark sig fra at være et land med en løsere sammenhængskraft til at blive en stærk nation, der kunne modstå forsøgene på at blive opslugt af det store Tysk-Romerske Rige syd for grænsen. Konger, stormænd og kirkens folk var ledende i udviklingen.
Tidlig middelalder er en meget vigtig periode i Danmarkshistorie! I årene fra 1131 frem mod 1157 var landet præget af opløsningstendenser, bl.a. på grund af magtkampe mellem stormænd, konger og kirken – og en mangeårig borgerkrig. I slutningen 1100 tallet og begyndelsen af 1200 tallet sikrede stærke kræfter, at Danmark kunne bestå som en selvstændig nation og ikke blev indlemmet som en af mange stater i det store Tysk-Romerske Rige.
De ledende inden for kirken, ærkebiskopperne Eskil og Absalon, indgik sammen med de danske stormænd under ledelse af Hvide-slægten i et samarbejde med kongerne Valdemar den Store, Knud den Sjette og Valdemar Sejr.
Bogen beskriver udviklingen fra 1229 til 1221 og er inddelt i dronningekapitler – fem dronninger, hvoraf en var dronning i Sverige, de øvrige i Danmark. Richeza var i 1129 dronning i den selvstændige region Väster Götaland og blev senere dronning i et samlet Sverige. Hun var mor til Sophia, gift med Valdemar den Store. En kvinde med indflydelse trods kvindernes underordnede stilling i samfundet. Gertrud var Knud den Sjettes dronning. Barnløs og næsten totalt ukendt. Dagmar og Beringera, som sædvanligvis benævnes Bengerd eller Berengaria, var gift med Valdemar Sejr.
Bogen rummer vigtigt kildemateriale fra perioden.