August 2016
Åbning og udgravning af middelaldergrav ved Vä kirke i Skåne.
Baggrunden
Et middelaldergrav blev for et par år siden genfundet undergræsplænen, der omkranser Vä kirke i Skåne.
Middelaldergraven, da den blev fundet under græstørven
En del af middelaldergravens forhistorie er kendt: I 1938 fandt man under den nyeste del af kirken et stort rum, hvori stod en grav med lyse kantsten og en ligsten liggende øverst. Da ligstenen blev løftet, lå et skelet i graven. Opbygningen af graven viser tydeligt, at der er tale om en tidlig middelaldergrav.
Tegning: Riksantikvarieämbetet
Der var på daværende tidspunkt ikke råd til at bevare graven og gravrummet intakt, så gravdelene blev ifølge en redegørelse fra Riksantikvarieämbetet i Stockholmsamlet op i store trækasser, som blev opbevaret i kirken.
Hvornår graven er blevet reetableret udenfor kirken, vides ikke.
Men hvem er skelettet i graven?
En dansk historiker skrev i begyndelsen af 1600-tallet, at den danske dronning Gertrud, gift med Knud den Sjette og dronning fra 1182 – 1197 blev begravet i Vä kirke, som stammer fra 1100-tallet.
Dronningen mangler ganske rigtigt i kongeslægtens gravkirke.
En firemands-gruppe var blevet dannet ud fra en fælles interesse for at finde Gertruds grav:
Per-Åke Kjellberg, fastighetschef ved Vä kirke, Tor Flensmarck, foredragsholder, forfatter og forlagschef med en fantastisk omfattende viden om skånsk historie, Alex Sørensen, pensioneret orlogskaptajn, og Birgitte Hammer, pensioneret skoleinspektør.
De to første fra Sverige, de to sidste fra Danmark.
I arbejdsgruppen spurgte vi naturligvis os selv, om middelaldergraven er dronning Gertruds grav.
Vi søgte om og fik af Länsstyrelsen tilladelse til at åbne og udgrave. Betingelsen for den givne tilladelse var, at en arkæolog deltog.
Regionmuseet i Kristianstad og Nationalmuseet i Danmark meddelte gruppen, at de ikke havde økonomisk mulighed for at stå for åbningen og udgravningen af graven.
Derfor er der blevet søgt om penge i flere fonde, og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde bevilgede i efteråret 2015 10.000 DKK til projektet.
Vi har tilbage i november 2014 haft kontakt til museumsinspektør ved Nationalmuseet i Danmark Nils Engberg, som har beskæftiget sig med mysteriet omkring Gertruds grav. Fulde af begejstring skrev vi til ham, at vi – måske – havde fundet graven.
Det mente Nils Engberg ikke, for Gertrud måtte som dronning have været begravet inde i kirken tæt på altret, således som det var skik og brug i 1100- og 1200-tallet. Men han var enig med os om, at graven ud fra sin udformning stammede fra tidlig middelalder, altså det tidspunkt, hvor Gertrud levede, og han mente, at graven havde tilhørt en særdeles betydningsfuld person.
Åbning af graven
Vi havde inviteret Dronning Margrethe, Nils Engberg, repræsentanter for Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde m.fl. til åbningen af graven. Vi modtog meldinger om, at ovennævnte desværre var forhindret, men gerne ville holdes informeret om forløbet.
Den 20/6 åbnede en svensk arkæolog, Therese Ohlsson fra Sydsvensk Arkæologi, graven foran Vä kirke i Skåne.
På et tidspunkt mellem 1938 og 1986 er kasserne blevet bragt ned igen og graven re-etableret. Vi er sikre på, at det er sket FØR 1986, for det år flyttede Tor Flensmarck ind i et hus lige ved siden af kirkegården.
Trods ihærdigt arbejde er det ikke lykkedes at finde frem til personer, der har kendskab til rekonstruktionen.
De første fremmødte ved graven. Fra venstre: Roar Bruun, Birgitte Hammer, Bjørn Tversted, Therese Ohlsson og Tor Flensmarck
Så er “ben-enden” af ligstenen løftet. Tor Flensmarck har hele tiden hævdet, at den ene del af ligstenen var anbragt forkert – med undersiden opad – i forbindelser med rekonstruktionen. Graven under kirken havde været forseglet ved et lag kalkmasse, som var hældt ud over ligsten og kantsten i forbindelser med den oprindelige placering. Tor kunne påvise resterne af kalklaget.
Allerede ved fundet af graven under kirken i 1938 kunne det konstateres, at ligstenen var brækket over.
Udgravning
Til vores store overraskelse viste det sig, at graven faktisk rummede nogle skeletdele. Ganske få – blandt dem dele af kraniet, et intakt spoleben, og nogle små fragmenter.
Vi var før udgravningen overbeviste om, at skelettet i graven ikke var blevet lagt ned i de tre trækasser, men blevet begravet på kirkegården.
Men skelettet er formentlig faldet helt fra hinanden, da det blev løftet op, og enkelte dele er smuttet med ned i kasserne.
Knoglefragmenterne lå lige ved siden af de lyse kantsten, som ikke var blevet brugt i forbindelse med rekonstruktionen – og vi fandt sammen med dem et jernbeslag, som kan stamme fra en af de tre store trækister.
Det er ligetil at forestille sig, at de personer, der har deltaget i rekonstruktionen, omhyggeligt har vendt bunden i vejret på trækasserne, så de få knogledele, kasserne rummede, er faldet ned i den åbne grav. Derefter er der fyldt jord i graven og ligstenens to dele placeret.
Arkæologen overlod det til os, om vi ønskede at tage nogle knogler fra til undersøgelse, før graven igen blev re-etableret. Vi besluttede, at de knoglerester, vi tog fra, skulle tages med til København, for at vi derfra kunne finde ud af, hvordan vi fik dem undersøgt. Primært aldersbestemmelse – og dernæst (hvis det er teknisk muligt – og økonomisk muligt!) kønsbestemmelse.
Samtlige knoglefragmenter. Foto: Bjørn Tversted
Vi kontaktede Nils Engberg, som fortalte os, at Nationalmuseet ikke selv har mulighed for at analysere knoglefragmenter, men benytter analysecentre.
Samtidig modtog vi fra Therese Ohlsson navne på eksperter i tidsanalyser – en dansker, Morten Allentoft fra Statens Naturhistoriske Museum, en forsker i Wisconsin og en forsker i Uppsala.
Det var mest nærliggende at kontakte Morten Allentoft, som omgående sendte os links til de tre analysecentre, museet benyttede – i Århus, i Belfast og i London. Men før vi kunne gå videre med analysen, måtte vi gøre op, om vi overhovedet havde penge til det.
Økonomisk var vi nemlig i den situation, at vi som nævnt havde modtaget 10.000 DKK fra Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde. Derfra skulle nu trækkes udgiften til Therese Ohlssons arbejde, feltarbejdet + udarbejdelse af rapport til Länstyrelsen, som havde givet tilladelse til udgravningen og valgt Therese Ohlsson til at gennemføre den.
I mellemtiden skulle samlingen af knoglefragmenter, som omgående blev benævnt “Gertrud”, opbevares – koldt og mørkt, lød rådet. Forsigtigt blev fragmenterne pakket ind i mørkt plastic og placeret i en skuffe i bunden af et køleskab.
Og så kunne vi kun vente – og vente …..
Endelig den 9/8 fik vi kopi af regningen fra Sydsvensk Arkæologi.
Undervejs fra Vä kirke til os var den på grund af ferie m.m. blevet forsinket.Til vores udelte glæde viste det sig, at der ER penge på budgettet til en tidsanalyse, og den vil vi snarest få sat i værk.
Når vi får svaret – formentlig først om flere måneder – tager vi stilling til det fortsatte forløb.
Viser det sig, at knoglefragmenterne aldersmæssigt IKKE kan være Gertruds, afleverer vi dem efter aftale med Therese Ohlsson i Vä kirke til genbegravelse. Men viser det sig, som vi håber, at der er en mulighed for, at knoglefragmenterne kan have tilhørt dronning Gertrud, vil vi søge om økonomiske midler til at få gennemført en køns-bestemmelse.
Det måske vigtigste knoglefragment fundet i graven var et intakt spoleben.Muligvis rummer spolebenet stadig dna-spor, så det kan bruges til en evt. kønsbestemmelse i forlængelse af tids-analysen, hvis denne viser os, at det KAN være Gertrud, vi har fundet.
Alle knoglefragmenter, der er tilbage, efter analyserne er foretaget, bliver afleveret til genbegravelse ved Vä kirke.
Der er lang vej endnu, inden vi kan afslutter vores projekt.
Venlig hilsen
Per-Åke Kjellberg, Tor Flensmarck, Alex Sørensen og Birgitte Hammer