December 2017
Kære Peder H Pedersen
Vi sender dig og Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde en særdeles kortfattet julerapport omkring udgravningen i Vä af en middelaldergrav med ønsket om en god jul.
Du husker måske, at vi ifm. udgravningen fandt nogle knoglefragmenter, og vi fik lov til at ”låne” nogle stykker med henblik at få dem køns- og tidsanalyseret.
I første omgang tog vi efter råd fra Naturhistorisk Museum forbindelse til Århus Universitet, som ”videre-rådede” os til at kontakte Retspatologisk Institut i København for en kønsbestemmelse.
Til vores enorme skuffelse viste det sig, at den lille bunke knoglefragmenter rummede knogledele fra to voksne (to ens højre skulderdele) og to børn. Præcis sådanne fragmenter man kan forvente at finde på en rigtig gammel kirkegård, fik vi at vide.
D.v.s. at de personer, der mellem 1938 og 1986 re-etablerede middelaldergraven udenfor kirken, havde fyldt den op med jord fra kirkegården.
Knoglefragmenterne blev af Retspatologerne vurderet til at være meget yngre end tidlig middelalder, så en C-14 analyse i Århus var ikke relevant.
Vores spor endte altså blindt!
Vi fandt dog et nyt spor, som venter på at blive afprøvet.
Tor Flensmarck huskede på resterne af den kalkmørtel, der fandtes på undersiden af ”nederste” del af ligstenen. Kunne det bruges til noget?
Uddrag af Midtvejsrapporten:
Fra venstre Roar Bruun, Tor Flensmarck, Alex Sørensen og Therese Ohlsson
Foto: Bjørn Tversted
Så er “ben-enden” af ligstenen løftet.
Tor Flensmarck har hele tiden hævdet, at den ene del af ligstenen var anbragt forkert – med undersiden opad – i forbindelser med rekonstruktionen. Graven under kirken havde været forseglet ved et lag kalkmasse, som var hældt ud over ligsten og kantsten i forbindelser med den oprindelige placering. Tor kunne påvise resterne af kalklaget.
Allerede ved fundet af graven under kirken i 1938 kunne det konstateres, at ligstenen var brækket over.
Vi konsulterede igen Århus Universitet og fik en henvisning til forsker Alf Lindroos i Turku i Finland.
Han arbejder med at bestemme kalkmørtel arkæologisk.
Samtidig med henvisningen fremsendte universitetet en videnskabelig artikel, som var på et så højt plan – og på engelsk – at ingen af os i projektgruppen fik særlig meget ud af den.
Men vi skrev til Alf Lindroos for at spørge, om han mente, det var en sag for ham – og i givet fald, hvor meget det ville koste.
Han svarede os prompte, at han fandt sagen meget interessant og gjorde rede for omkostningerne ved en analyse.
Pastoralkontoret i Vä fører et nøje regnskab over økonomien, og restbeløbet rækker ikke til en analyse af kalkmørtlen.
Vi har derfor besluttet at søge Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde om en ny bevilling.
I forbindelse med ansøgningen vedhæfter vi naturligvis de relevante dokumenter.
Men i første omgang ønsker vi en glædelig jul.
Venlig hilsen,
Tor Flensmarck, Per-Åke Kjellberg, Alex Sørensen, Birgitte Hammer