Om mine bøger og mig

Jeg er født på Amager i 1947.  Fra ganske ung har jeg vidst, at jeg ville være lærer – og det skulle være i historie! Efter at have været lærer i 19 år, blev jeg viceskoleinspektør og senere skoleleder, frem til jeg gik på pension.  I 1993 blev jeg cand.pæd. i pædagogik.

Min pensionisttilværelse begyndte med et historieprojekt på tværs af Øresund, “Den fælles historie”, hvori deltog københavnske og skånske skoler. Projektet fik EU-støtte.  I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmaterialer til historieprojektet nærmest faldt jeg over Sophia, Valdemar den Stores dronning.

Hendes skæbne fascinerede mig så meget, at hun endte i en historisk roman, skrevet indenfor en strikt fakta-ramme. “Sophia – den glemte dronning”. Min første bog!

“Sophia – den glemte dronning” blev udgivet på Forlaget mellemgaard og kan købes på saxo.com

Min næste bog handler om Sophias svigerdatter, Gertrud, gift med Knud den Sjette.

Gertrud er helt forbløffende gledet ud af danmarkshistorien; kun få oplysninger om hende kan findes – og hendes grav er også forsvundet. “Gertrud – den forsvundne dronning” er også skrevet som fiktion indenfor en historisk ramme af fakta.

I forbindelse med skriveprocessen blev jeg involveret i arkæologiske udgravninger i Vä i Skåne med henblik på at lokalisere Gertruds grav.

To dronninger i række, og den næstfølgende i danmarkshistorien er Dagmar, gift med Valdemar Sejr. Men hun har aldrig fascineret mig trods sin påståede godhed, fromhed m.m. – men også med sin naivitet grænsende til dumhed, da hun gik i forbøn for og fik udvirket løsladelsen af kong Valdemars dødsfjende nr. 1.  Umiddelbart efter løsladelsen genoptog denne sine bestræbelser på at fælde kongen for selv at stille op til kongevalg.

Hendes efterfølger som dansk dronning er derimod en særdeles spændende person! Portugisisk prinsesse, døbt Berenguela, men omdøbt til Beringera ved brylluppet med den danske konge.

Yderst få er klar over,  at Beringera er identisk med Bengerd, som hun bliver kaldt i folkeviserne, og Berengaria, som hun kaldes fra Ingemanns historiske romaner frem til nutidig litteratur fra Nationalmuseet.

Faktarammen omkring romanen  rummer beretningen om storpolitik i datidens Vesteuropa.  “Dronnning Beringera af Danmark” er min tredje og sidste – i hvert fald indtil videre – historiske roman.

Mine bedstemødre har optaget mig hele mit liv – og jeg besluttede at skrive om de to kvinder. De blev begge født i 1892, men i vidt forskellige miljøer, blev begge ugifte mødre til børn, hvis skæbner blev bestemt af familiernes baggrund og indstilling til tilværelsen.

Jeg er overbevist om, at jeg som direkte efterkommer rummer mentalt arvegods fra mine bedstemødre, som med mit kendskab til de faktiske begivenheder giver mig en fin mulighed for at sætte mig ind i de to kvinders situation. Ud fra den forståelse er bogen “Mine bedstemødre og deres uægte børn. Et tidsbillede” skrevet.

Jeg ER og BLIVER historielærer, og min mormors familie var meget aktive i politik, så derfor har jeg i bogen medtaget de vigtige begivenheder og de store politiske omvæltninger i mine bedstemødres levetid.

Bøgerne om Gertrud (paperback), Gertrud (E-bog), Beringera (E-bog), Beringera (paperback) og om mine bedstemødre er alle udgivet på saxo.com

 

Min femte bog er undervejs. En fakta-historiebog med arbejdstitlen: 100 års danmarkshistorie set gennem fem dronningens øjne.

 

Hvad kommer evt. senere …….?

Jeg har meget lyst til at tage fat på de eventyr, jeg skrev til børnebørnene, efterhånden som de dukkede op i mit liv. “Lille trold” er det første eventyr.

 

Jeg skylder flere mennesker en stor tak for, at mine fire bøger blev til virkelighed.
Alex, min mand, der er fantastisk udi IT, en nær slægtning, John Lyck, der er Danmarks bedste i lay-out og opsætning, og tætte og gode venner, der gennemlæser mine tekster og giver konstruktiv kritik i skriveprocessen. Uden dem lå mine bøger ikke på bordet foran mig!