Bogen udkommer på forlaget KLE-art i løbet af 2026, se KLE-art, bøger på vej
Nordens kirkefyrste er Eskil, ærkebiskop i Danmark, Norge og Sverige fra 1137- 1177.
Eskil blev født i 1100 som anden søn af en jysk stormand af Trugotslægten, der på det tidspunkt var Danmarks mægtigste stormandsslægt.
Den ældste søn arvede værdigheden som leder af slægten af slægten samt størstedelen af jord og ejendom, så de øvrige sønner måtte finde andre karrieremuligheder. For Eskil blev det kirken. Hans farbror var i 1104 blevet udnævnt f paven, den øverste myndighed for kirken, til Danmarks første ærkebiskop med sæde i Lund i Skåne, der dengang var dansk område ligesom Blekinge og Halland.
Stormænd, kirke og konge udgjorde magtens trekløver i Danmark i tidlig middelalder.
Stormændene var født ind i deres magtpositioner, de øverste embeder i kirken blev besat med uddannede stormandssønner – og kongen blev valgt på fire landsting af stormænd og kirke.
Kongens opgave var at holde sammen på riget og forsvare det fra evt. udefra kommende trusler. Når en konge døde, kunne mænd født ind i kongeslægten opstille som kandidater til valget.
Eskil får sin uddannelse i Hildesheim i Tyskland og cistercienserklostret i Clairvaux i Frankrig. Abbeden i Clairvaux, Bernhard, bliver en af hans tætte venner, og Eskil indfører den nye cistercienserorden i Norden.