Mine bedstemødre

Mine bedstemødre og deres uægte børn. Et tidsbillede

Udgivet i 2018


Min smukke farmor, Rosa

.
Min lige så smukke mormor, Ella Johanne

Mine bedstemødres historier har fængslet mig så længe, jeg kan huske. deres baggrund og ikke mindst deres indbyrdes forhold har haft stor betydning for mig.  I hele min barndom og ungdom var jeg meget tæt på min mormor, Ella Johanne, og kender derfor hende bedst.  Min farmor, Rosa, var jeg aldrig tæt på. Fra jeg var fem år gammel, så jeg hende kun få gange om året, og hun døde, da jeg var femten år.

Jeg har som direkte efterkommer af begge visse ansigtstræk fælles med hver af dem via det genetiske arvemateriale. Kan mentale processer også være arvelige?

Det tror jeg, og jeg tror derfor, at i min indlevelse i deres livsbetingelser og de begivenheder, jeg kender til – og dem, jeg forestiller mig – vil mine tanker til en vis grad afspejle deres.

Der findes naturligvis ikke én sandhed om mine bedstemødre, og det billede, jeg havde af dem, har for begges vedkommende ændret sig i løbet af skriveprocessen.

Bogen er et tidsbillede. Beretningen om Ella Johannes og Rosas liv som børn, unge og voksne er samtidig en subjektiv beretning om tiden i Danmark fra 1890’erne frem til 1960’erne – en tid, hvor alt forandredes, og mine bedstemødres verden, både på det nationale og det internationale plan, gik i skred flere gange.

Læs i uddrag af bogen om forførelsen af de unge piger.